Om Ndj

Mit navn er Ninette de Jong og jeg er ejeren af Ndj-design-smykker.

Jeg er 53 år, født og opvokset i Danmark og er en meget kreativ, åndeligsindet og sensitiv person, med hovedet fuld af ideer i mange retninger. Jeg har boet flere steder i Jylland i over 10 år, 5 år på Bornholm, men det meste af mit liv på Sjælland i adskillige byer. Jeg er lykkeligt gift på 21'ende år med min Nederlandske mand og vi har en søn sammen.

Det er meget vigtigt for mig, at være nærværende, let at tale med og servicemindet. Det er også meget vigtigt for mig at være aktiv i min kristne tro og vise næste kærlighed. Jeg håber det skinner igennem i alt jeg foretager mig.

Mit liv har været præget af skiftende interesser. Jeg har skrevet digte og noveller, malet, fotograferet, læst psykologi, undervist, syet tasker, tøj og puder, strikket og hæklet (total katastrofe) og mange andre sjove ting. 

I en ung alder fik jeg konstateret fibromyalgi og efter mange års kamp med, at beholde et job måtte jeg søge pension. Det har naturligvis bremset mig i mange ting i livet, men ikke i min lyst til, at lære nyt.

Smykker blev en hobby for ca.10 år siden. Jeg prøvede mig lidt frem med sten fra stranden og wire. Jeg fandt med tiden ud af, at det krævede langt mere læring end blot at sætte nogle dele sammen. Det var først i 2023 jeg købte lidt smykke dele og sad for alvor og lavede mine første øreringe, som jeg lagde ud på Instagram, bare for sjov.

Efterhånden fandt jeg inspiration mange steder i naturen, især i farver på dyr og planter, men også hos mennesker og deres forskelligheder. 

For mig behøver man ikke at ligne alle de andre, og det er nu blevet mit motto og en af mine kendemærker; FIND DIN EGEN STIL!

En veninde introducerede mig til kræmmermarked i Ringsted, og jeg fik smag for det, og har været på flere lokale markeder og haft en fast stand på Ringsted Torv og været på en enkel Krea messe, igennem 2023/24. Men da mit helbred har svært ved, at holde til at være ude i det vekslende vejr, har jo nu istedet valgt at bygge denne webshop op.

Jeg håber du føler dig hjemme her på webshoppen og også følger mig på min instagram profil : ndj.design.smykker

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig via min mail: ndjdesign@yahoo.com

Tak for din interesse!

Ninette